Film og fodbold og en tur ud på bænken.

(About a specific Danish matter re. support or no support from Danish Film Institute)

Filminstituttets konsulentsystem er vel kun godt så længe det administreres forsvarligt – af mennesker, der forstår filmsprogets mangfoldighed og som ikke kolporterer deres personlige smag og holdninger via støtteansøgerens mulige filmprojekt. Jørgen Leth og Jytte Rex har begge luftet utilfredshed med nylige afslag fra navngivne konsulenter, og EKKO videregiver deres oplevelser.

Er det ikke lidt med DFI-støtte som at blive udtaget til landsholdet? At det skal tilkomme nationens fremmeste aktører? Eller er det dem med de frækkeste driblinger? Og skal de på en eller anden måde ikke også passe ind i systemet?

Bortset fra at folk i offentlige stillinger skal kunne passe deres job uden at blive direkte generet eller risikere, at der ustandseligt klages til deres chef i DBU eller på DFI, så skal der være plads til en faglig snak om det. Stiller Morten Olsen måske ikke også op til kommentarer og øretæver, når han udtager eller ikke udtager en eller anden? I vores verden må det også gerne ske offentligt efter min mening. At man så skal være et filmnavn med en hvis kaliber, før dét sker, er en anden sag, men det er fint, at det sker.

Som alle andre har jeg naturligvis også gennem årene modtaget mere eller mindre kvalitative afslag på projektforslag (og jeg har faktisk også fået nogle mærkelige tilsagn i ny og næ, som jeg dybest set ikke synes var i orden). Men jeg har dog hele tiden insisteret på at få en dialog med konsulenten bagefter, for et projekt dør jo ikke nødvendigvis med DFI’s afslag, og hvis et begrundet afslag kan udvikle og kvalificere ens projekt yderligere, er det da bare tage imod og få så megen åben dialog som muligt. Konsulenterne har desværre travlt med andre ting, sådan at jeg kun én gang på små tyve år har fået et svar på mit svar til et afslag, men fred være med det - de stakkels konsulenter har jo rigeligt at gøre med de tosser, der HAR fået støtte.

Billedet af Michael Laudrup og Jørgen Leth har jeg hugget fra sidstnævntes blog.

Men tilbage til det at blive udtaget og få støtte eller ej. Skal man på landsholdet, bare fordi ens seneste landskamp var god, hvis man ikke er i form lige nu? Eller omvendt; skulle man ikke kunne få støtte til et nyt godt projekt, selvom ens forrige film ikke helt levede op til forventningerne.

Jeg vil gerne støtte udsagnene fra Leth og Rex om, at der måske er sket et skred i de senere år, og spørgsmålet er, om det ikke (også) har noget at gøre med tv. Tv vil helst ha’, at Danmark vinder og spiller godt, for så kommer der flere seere. DFI vil også gerne have ”deres” film på tv, for så kommer der flere penge til produktionerne. Men lige så lidt som TV2’s sportskommentator Flemming Toft kan diktere, hvorvidt FCK’s nye angrebstalent skal på landsholdet, lige så lidt må tv have indflydelse på de helt uafhængige konsulenters lyst og evne til at støtte specifikke film og filmmagere. Og alt andet lige: Hverken Jørgens ellers Jyttes film, deres åbenlyse kvaliteter ufortalte, er typisk tv prime time material, og hvis DFI-konsulenten så oven i købet har en dårlig dag, den dag hun skal formulere et afslag, så bliver det det sgu træls at være filminstruktør, der ikke taler tv-sproget.

Så det leder op til nogle spørgsmål:

Hvad vil DFI med dokumentarfilmen?

Hvad ER en dokumentarfilm?

Hvad vil tv med dokumentarFILM?

Bliver konsulenternes FILMfaglighed prioriteret højt nok i systemet?
Er enkelt-konsulent-systemet for skrøbeligt?

Og endelig: Skal Andreas Cornelius med fra start mod Tjekkiet?

ERRATA (d. 6/9-12): Jeg er en løgner: Jeg har ikke altid "insisteret på at få en dialog med konsulenten bagefter", som jeg skriver ovenfor. Lige før sommerferien fik jeg faktisk et afslag fra både Klara Grunning-Harris og Helle Hansen til et projekt, og jeg ved faktisk stadig ikke, hvad jeg skal svare dem. Eller jo, det ved jeg godt, men jeg gør det sgu nok ikke, for der er for langt imellem os, og man må jo acceptere, at konsulenten ikke forstår dig eller kan li' dit projekt eller din metode... Men jeg vil alligevel her anføre, at Helle bl.a. skriver: "Jeg kan ikke se en film for mig i det du beskriver". Der vil jeg sige, at det sgu heller ikke er konsulentens opgave at se filmen for sig: det er instruktørens! Konsulenten skal kunne se instruktøren se filmen for sig. Jeg brokker mig altså kke over afslaget som sådan, men over bevæggrunden, som kan lægge sten i vejen mig selv og mine kolleger i fremtiden. Nemlig, ja! :)

(For første gang havde jeg i øvrigt bedt om en second opinion i fald første konsulent sagde nej tak. Den ordning skal også kigges efter i sømmene, for det virker ikke som om den tages alvorligt nede i den dyre ende af Gothersgade...)