DOComedy Now

Jeg har aldrig hørt en hel lydbog. Nu og da har jeg lyttet med, når min kone, dyrlægen, tændte for en lydbogs-cd i bilen, og som hun var midt i, men jeg har aldrig haft lyst til mere end det uddrag, der kun varede så længe som bilturen varede. Selv da jeg for nogle år tilbage lå med hjernerystelse i flere uger og ikke måtte læse i bøger og troede, at ”nu skulle det da være”, kom jeg kun igennem en halv. Så hørte jeg radio for resten. Problemet for mig er, at en lydbog ikke længere er litteratur, men via oplæserens rolle bliver til drama. Lige så snart man ikke selv former ordene i sit hoved, men får dem fortolket af en anden, så flytter man formidlingstype. Nuvel, der blev også læst op fra bøger i radioen i gamle dage, så fænomenet er jo ikke nyt, men jeg tunede ikke selv ind på P1 hver dag kl. 15:15 – eller hvornår det nu var – for at høre Pouel Kern – eller hvem det nu var – læse op af Martin A. Hansens Løgneren – eller hvad det nu var. Jeg skal have en bog i hånden, og jeg har da h...