CPH:DOX Nedlukningsåbningsgalla 2021
S om sædvanlig er åbningen af den københavnske dokumentarfilmfestival tænkt som en eksklusiv begivenhed med special invitation og det hele, men jeg fik et flashback til tidligere år (kig selv videre her på bloggen. Jeg har 'anmeldt' åbningen med enkelte undtagelser siden 2012), hvor jeg altid blev tildelt et elendigt sæde i salen, da jeg ikke kunne få det tilsendte link til at virke. Der er altid nogen, der er mere VIP end andre, og disse havde måske fået diskrete hints om, at det vil virke bedst i den og den browser i det og det styresystem, men efter et par forsøg fik jeg det da op at køre på en alternativ pc med Microsoft Edge. Desværre kunne jeg efterfølgende se på forskellige fora, at andre havde lignende problemer og helt måtte opgive. Det giver jo en behagelig følelse af, at jeg er måske ikke er lige så fin som nogle, men finere (eller i hvert fald mere trænet i computer-snavs) end nogle andre. Den afgående festivaldirektørs tale var altså allerede i gang, da jeg blev