Opslag

Viser opslag fra 2020

JAMAIS VU bliver til PRESQUE VU?

Billede
Min film "Jamais Vu (eller De Fem Fodfejl) " (2020, 59 min.) er langt om længe blevet færdig. Endda uden at jeg har gjort noget som helst for det - sådan da. Forklaring følger her nedenfor i form af mit følgebrev til CPH:DOX 2021, da jeg tilmeldte den for nylig. Kære CPH:DOX Jeg har tilmeldt mit seneste produkt, ”Jamais Vu (eller De Fem Fodfejl)”, som jeg med vilje ikke kalder en film, men en ’film’, til jeres smukke festival. I skal være lidt friske, for ved første øjekast er den slet ikke færdig. Men det er den, har det vist sig. Og jeg skal være frisk, for jeg har selvfølgelig haft lyst til at ændre, klippe ud, tilføje og generelt bare gøre filmen smooth og lækker. Men ’filmen’ selv ville noget andet, fandt jeg ud af efter flere års arbejde med den, og det må jeg respektere, selvom det måske koster på min selvrespekt og på selvforståelsen. Her kommer allerførst logline og synopsis, som også fremgår af min tilmelding: Logline: This ‘film’ is not finished. It’s about my

Min filmopdragelse

Billede
Filmværkstedet fylder 50 år i år, så jeg har jo haft tid nok til at lave en film dér. Men det har jeg bare ikke – selvom jeg har forsøgt et par gange – og nedenfor står der også lidt om hvorfor. Næh, jeg kom i stedet ind i det her rod via en anden tilkørsel, fordi jeg behændigt ignorerede det skilt, hvorpå der stod Indkørsel Forbudt. Jeg sagde bare, at ”det er mig, der hedder Budt”. I stedet kom jeg senere til at tage en afkørsel, så jeg under alle omstændigheder endte nede under den egentlige filmbranche. (Eget foto, okt. 2020) D et startede med undervisningen i filmkundskab i gymnasiet, hvor vi også skulle lave vores egne 8mm-film. Jeg lavede primært små produktioner med komedie-islæt, men jeg begyndte også at skrive mere højttravende ting. Vi købte et gammelt 16mm-kamera og filmede blandt andet et kærestepar i en skov, der stod og kyssede, mens en mand i kittel overmalede dem med maling. Jeg kan ikke huske hvorfor, men jeg tror, jeg kunne lide det absurde. Jeg havde ikke på nogen må

Farfars brakmark

Billede
Der står et maleri i min vindueskarm. Det er malet af vores farfar, som måske ikke blev nogen stor og kendt kunstner (men dog medstifter af Den Fynske Forårsudsstilling i 1920'erne), men lige dette billede holder jeg meget af. Det er malet i akryl (tror jeg) med generøse og alligevel lidt rastløse penselstrøg på en gammel, tynd masonitplade, som er flækket lidt og temmelig bøjet, og det er, som man kan se, slet ikke sat i ramme. (Og det er jo netop rammer, der skaber kunst, som I ved. Eller det siger alle dem rundt om kunstnerne i hvert fald. For de er jo selv ”rammerne” … nå, det var et sidespring.) Billedets fysiske stand siger nok noget om min farfar og hans tilgang til maleriet, men det mest interessante er nok alligevel motivet. "Uden titel", ukendt år, Jens Stolt (1902-83) De forestiller nemlig tilsyneladende en brakmark, der er omgivet af grønne afgrøder på hver side, en skovtykning i baggrunden, en blågrå himmel foroven samt en grusvej med et gammel