Farfars brakmark

Der står et maleri i min vindueskarm. Det er malet af vores farfar, som måske ikke blev nogen stor og kendt kunstner (men dog medstifter af Den Fynske Forårsudsstilling i 1920'erne), men lige dette billede holder jeg meget af. Det er malet i akryl (tror jeg) med generøse og alligevel lidt rastløse penselstrøg på en gammel, tynd masonitplade, som er flækket lidt og temmelig bøjet, og det er, som man kan se, slet ikke sat i ramme. (Og det er jo netop rammer, der skaber kunst, som I ved. Eller det siger alle dem rundt om kunstnerne i hvert fald. For de er jo selv ”rammerne” … nå, det var et sidespring.)

Billedets fysiske stand siger nok noget om min farfar og hans tilgang til maleriet, men det mest interessante er nok alligevel motivet.

"Uden titel", ukendt år, Jens Stolt (1902-83)

De forestiller nemlig tilsyneladende en brakmark, der er omgivet af grønne afgrøder på hver side, en skovtykning i baggrunden, en blågrå himmel foroven samt en grusvej med et gammelt hegn i forgrunden. Og måske er det sådan, at det vigtigste i billedet kan siges at være det brune i midten. Den bare jord, som lige nu ikke bruges til noget men som venter på at blive frugtbar igen. Det er som om han vil fremhæve dette aspekt – og det gør han naturligvis med de omgivende, mere farverige elementer – og som om han vil sige: det er ikke alt, der er vigtigt, der er smukt. Eller omvendt.

Og det minder mig også om det at parre det harmoniske med det let disharmoniske og det smukke med det lidt grimmere i filmkunsten, musikken, litteraturen – og at jeg godt kan li’ det. Og det er noget som selvfølgelig også minder mig om Tom Waits og måske er med til at forklare, hvorfor jeg lige har skrevet en bog om hans musik. Fordi jeg er tiltrukket af det enorme område, der ligger mellem mainstream og avantgarde: Det kæmpe spændings- og udtryksfelt, som er meget mere givende end både det populære og det obskure, hvis man spørger mig.

Ja, det synes jeg bare lige, I skulle vide, hvis I nu ville gi' mig penge til at lave et eller andet ... ja, man ved sgu aldrig.

Men … nåh ja … I skal da også lige se, hvad farfar har malet på bagsiden af det andet billede. Kan man sige, at han var ude og kigge lidt i hjørnerne af sin egen kreativitet? Det skulle vi nok alle sammen alligevel ta’ at gøre nu og da.

"Uden titel", af Jens Stolt

PS. Det skal lige siges, at gengivelserne her ikke yder malerierne retfærdighed. Især det øverste billede er ret flot i virkeligheden, især i det rigtige lys, hvor man bedre kan se penselføringen, teksturen og de små farvenister rundt omkring. F.eks. er der også noget rødt i skovbrynet i baggrunden. Det nederste foto her på siden er vist bare uskarpt.