DOComedy Now

Me and Docs – we are having some trouble; our 20-some years’ romance has halted a bit lately. I fell in love with documentaries around 1994, but … you know how it is… sometimes things just cool off. We’ve been through the usual: “it’s not you, it’s me” (even though we both know it’s not me) and we’ve tried not seeing each other. But you just realize you are in love deep down when you see the other party hobnobbing with all sorts of people and you feel that sting of jealousy … knowing that the others are not good for your loved one. And when you see someone taking advantage of the situation and suggesting all sorts of indecent things, you just want to go punch them in the face (and maybe film it simultaneous). So we went into therapy… and I bought a 188€ accreditation pass for CPH:DOX (with discount from Danish Film Directors, otherwise it would have been 235€ - but hey, therapy is always expensive) so I could go see if I - if WE - can re-find the affection and to expl

Ny dato for festivalen - samme åbningsvenue.  Denne gang var jeg så heldig at sidde bag ved talerne, så man ikke kunne forstå et ord. Det lød faktisk, derfra hvor jeg sad (og jeg overdriver ikke meget), som perronhøjttalerne i Jacques Tati's "Festlige Feriedage". Så jeg fik ikke meget ud af festivallederens tale, andet end at toget til Ålborg tilsyneladende ville komme på spor 6. Lidt efter kunne jeg se kulturministeren komme ind, og på et tidspunkt tror jeg nok, at hun citerede Werner Herzog. Enten det, eller også fortalte hun, at vognene 21-22 ville blive afkoblet i Korsør. Men jeg havde altså lyden fra venstre og billedet fra højre, og derfra kunne jeg jo ikke tillade mig at se en film, som folk har gjort sig umage med. Det var der vel knap hundrede andre, der måtte. Jeg bevægede mig mod udgangen, og da jeg rejste mig op fra min plads på Terrasse G og gik lidt tilbage, kunne jeg faktisk godt forstå, hvad der blev sagt. Så værre er det heller ikke - det var kun fra