CPH:DOX Åbning 2018



Det var en lettelse at slippe for DR Koncerthusets helt umulige filmvisningsforhold (i hvert fald for os på de billige rækker), og generelt er Det Kgl. Teater jo bare mere hyggelig. Tine Fischer holdt en tale om årets store emne i filmbranchen (så nej, det handlede ikke om økonomi eller æstetik), men så fuld af forbehold for eventuel kritik af bevægelsen, at det var ganske umuligt at være uenig med hende, selvom man gerne ville. Hun erklærede også, at det var første gang, at festivalen ikke åbnede med en film, og det skulle man snart få at se.

Efter forevisningen var der livlig debat i korridorerne, og her er nogle af de udsagn, jeg samlede op. Jeg har valgt at anonymisere dem, da de som man kan læse jo er noget kontroversielle, men der er måske tale om en tendens i branchen? At man ikke vil tale magthaverne imod og vanskeliggøre sine egne arbejdsforhold? Vi ved det ikke, men her er, hvad jeg hørte:

”Det kuldkaster jo fuldstændig dokumentarfilmen som kunstart at vise sådan et effektjagende tv-program. Det er vel nærmest en skandale for en filmfestival, der ellers har brugt år på at knæsætte netop det modsatte.”

”Målet helliger åbenbart midlet. Man må have syntes, at emnet var for vigtigt. Men hvad er det nu, at vejen til helvede er brolagt med?”



”Emnet er så ufatteligt vigtigt at få belyst, at det er helt enormt synd at lade så ufølsomme og filmsmagløse mennesker lave sådan et program og gøre dets udsagn til sandhed.”

”Synes du det er smagløst, at lave lummert-lækre billeder af mandehænder på bar drengehud og gentage saunascener i slow-motion?”

”Problemet med at bruge propagandaens virkemidler er, at man kommer til at tvivle på, om ofre egentlig er mere troværdige en bødler. Det er sgu ikke ufarligt.”

”Til gengæld behøver man kun se det første minut for at vide, hvad sådan et program handler om. Men jeg kunne ikke komme ud fra rækken før den var slut.”

”Hvad var der egentlig med de gamle ungdomsfilm? Var de gode? Nu fremstår de jo bare som klamme.”

”Journalisten sagde jo også bagefter, at de er med til at skrive filmhistorien om. Det finder jeg egentlig hverken berettiget eller særligt sympatisk.”

”Nu har jeg siddet i to timer, og ventet på at få To Øl, og så er der kun sød hvidvin og sur rødvin.”

Nå okay, det sidste var noget, jeg sagde, men hvad man dog ikke måtte lægge ører og øjne til.

God festival derude.

Læs også:
CPH:DOX Åbning 2017

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Dennis Nørmark er ikke så sjov, at det gør noget.

Jamais Vu eller De Fem Fodfejl

Fra sans og (essay-)samling på BogForum