CPH:DOX Åbning 2018
Det var en lettelse at slippe for DR Koncerthusets helt umulige
filmvisningsforhold (i hvert fald for os på de billige rækker), og generelt er Det
Kgl. Teater jo bare mere hyggelig. Tine Fischer holdt en tale om årets store
emne i filmbranchen (så nej, det handlede ikke om økonomi eller æstetik), men så fuld
af forbehold for eventuel kritik af bevægelsen, at det var ganske umuligt at
være uenig med hende, selvom man gerne ville. Hun erklærede også, at det var første gang, at festivalen
ikke åbnede med en film, og det skulle man snart få at se.
Efter forevisningen var der livlig debat i korridorerne, og
her er nogle af de udsagn, jeg samlede op. Jeg har valgt at anonymisere dem, da
de som man kan læse jo er noget kontroversielle, men der er måske tale om en tendens i branchen? At man ikke vil tale magthaverne imod og vanskeliggøre sine egne arbejdsforhold? Vi ved det ikke, men her er, hvad jeg hørte:
”Det kuldkaster jo fuldstændig dokumentarfilmen som kunstart
at vise sådan et effektjagende tv-program. Det er vel nærmest en skandale for
en filmfestival, der ellers har brugt år på at knæsætte netop det modsatte.”
”Målet helliger åbenbart midlet. Man må have syntes, at
emnet var for vigtigt. Men hvad er det nu, at vejen til helvede er brolagt med?”
”Emnet er så ufatteligt vigtigt at få belyst, at det er helt
enormt synd at lade så ufølsomme og filmsmagløse mennesker lave sådan et program
og gøre dets udsagn til sandhed.”
”Synes du det er smagløst, at lave lummert-lækre billeder af
mandehænder på bar drengehud og gentage saunascener i slow-motion?”
”Problemet med at bruge propagandaens virkemidler er, at man
kommer til at tvivle på, om ofre egentlig er mere troværdige en bødler. Det er sgu ikke ufarligt.”
”Til gengæld behøver man kun se det første minut for at
vide, hvad sådan et program handler om. Men jeg kunne ikke komme ud fra rækken
før den var slut.”
”Hvad var der egentlig med de gamle ungdomsfilm? Var de
gode? Nu fremstår de jo bare som klamme.”
”Journalisten sagde jo også bagefter, at de er med til at
skrive filmhistorien om. Det finder jeg egentlig hverken berettiget eller
særligt sympatisk.”
”Nu har jeg siddet i to timer, og ventet på at få To Øl, og
så er der kun sød hvidvin og sur rødvin.”
Nå okay, det sidste
var noget, jeg sagde, men hvad man dog ikke måtte lægge ører og øjne til.
Kommentarer
Send en kommentar