Fra sans og (essay-)samling på BogForum

(about me not writing in English)

Så væltede der et lille bonushæfte ind fra trykkeriet... trykt i naturens advarselsfarver (og i detailhandlens discount-ditto)... så det passer jo fint til mine tekster.

OBS: Kan købes for ingen penge (praktisk talt) direkte hos forlaget: fenrisfilm@fenrisfilm.dk - eller bare kom forbi og få et eksemplar.

På bagsiden står der:

3 tekster, der bevæger sig mellem essayet og novellen.
I den første møder forfatteren sine gamle skolekammerater, og før de ved af det, taler de om religion, så alle (men mest forfatteren) bliver helt ophidsede. I den anden tekst får han en gren i hovedet, og det bliver han vist ikke klogere af. Den sidste tekst er et trip ind i cyberspace, og den læner sig op ad handlingen i dokumentarfilmsfantasien ”Min Avatar og Mig”.


Koster det samme som et Anders And-blad (selvom der er to sider mindre), og kan erhverves (ligesom i øvrigt rejseromanen "Bacon i Bagagen") på BogForum i BellaCenter fredag d. 11/11 2016 kl. 14-19. Kig ind på NewPub Marked i Centerhallen og få en snak.

Ved køb (og vi snakker om helt speciel og fordelagtig messepris) er der også udsigt til et glas biodynamisk rødvin. Du vil ikke fortryde...

Omslag og layout er af Claus Lynggaard - og jeg er meget glad for det.

PS. Da reunion-middagen tog en anden trosretning” blev bragt som Kroniken i Politiken d. 26/12 2013, ”Om at slå hovedet” er i stærkt beskåret form trykt i bladet HELSE, oktober 2016 og ”Min Avatar og mig - og…” er udgivet online på Fenris’ hjemmeside, august 2016.


Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Dennis Nørmark er ikke så sjov, at det gør noget.

Jamais Vu eller De Fem Fodfejl